Startside > Opskrift > Wrap-opskrifter: Prosciutto-mozzarella eller hummus-sød kartoffel (vegansk
print

Wrap-opskrifter: Prosciutto-mozzarella eller hummus-sød kartoffel (vegansk

Soulfood til varme dage – friskrullede wraps til at tage med

Sommer, solskin og perfekt badevejr – findes der noget bedre? Især børnene elsker at kunne hygge sig på et stort tæppe efter en anstrengende omgang leg, vandplask og tumlen. Det er nu, at den lille sult dukker op sammen med ønskerne om snacks. Bare det, at man må spise det meste uden tallerken, kniv og gaffel, er spændende nok i sig selv. Æbler skåret i skiver, gulerødder, myslibarer eller ost – fingermad er perfekt tilbehør til en dag på stranden. 

Vil du gerne skabe lidt mere afveksling til den næste picnic eller badetur? Så har vi en god idé til en opskrift, som smager virkeligt lækkert, og som hurtigt er på plads i din køletaske uden ret meget forberedelse: friskrullede wraps. Du bestemmer selv om du er mest til den veganske udgave eller hellere vælger en skinke-mozzarella-wrap – de smager begge fantastisk!

 Ingredienser

Vegansk fuldkornswrap med søde kartofler

 Fyld til din tortilla:

  • Hummus
  • Søde kartofler (tilberedt i ovnen, til de er bløde)
  • Salat
  • Sesam
  • Agurk

Italiensk fuldkornswrap med prosciutto og mozzarella

 Fyld til din tortilla:

  • Rucola
  • Mozzarella
  • Tomater
  • Majs
  • Prosciutto
  • Creme fraiche som sauce
Forberedelse
15 min
Vanskelighed

Anbefalede produkter

Forberedelse

Tilberedningstip

For at gøre forberedelsen så overskuelig som muligt, kan du sagtens bruge de færdige tortillapandekager fra supermarkedet. Det er fyldet som giver de neutrale tortillaer den unikke, friske smag. I princippet kan alt, hvad der smager godt, fyldes i en wrap.

 Meget sprøde salatblade kan dog gøre det svært at rulle tortillaen sammen. Men hvis salaten skæres i strimler, og de tykkeste årer fjernes, går det meget lettere. Af én rund tortilla får du i øvrigt to færdige wraps, da den bliver skåret over på midten, når den er rullet sammen.

Vegansk wrap – den perfekte snack at tage med på varme dage

Tilberedning af vegansk fuldkornswrap med søde kartofler

  1. Vask først grøntsagerne. Skær salaten i strimler og agurken i små tern.
  2. Stil ovnen på 180 grader til de søde kartofler, og læg bagepapir på en bageplade. Smør papiret med lidt olie. Vask derefter de søde kartofler, skræl dem og skær dem i tern. Dryp ternene med olie, og læg dem på bagepladen. Drys med salt, og bag dem 25 minutter i ovnen, til de er gyldne og bløde.
  3. Smør tortillaerne med hummus, og fyld dem med salat. Lad en centimeter være fri i kanten hele vejen rundt.
  4. Placer nu agurkeskiverne og de kogte kartoffeltern på wrappen, og strø lidt sesam henover. Så er din veggie wrap færdig.

Sommer-opskrift: Wrap på italiensk med mozzarella, rucola og prosciutto

Tilberedning af italiensk fuldkornswrap med prosciutto og mozzarella

  1. Vask og tør grøntsagerne. Skær tomaterne og mozzarellaen i tynde skiver.
  2. Læg rucola på de forberedte tortillaer, og sørg for at holde mindst en centimeter fri i kanten hele vejen rundt.
  3. Læg derefter mozzarella, tomater, majs og prosciutto på wrappen, og krydr den. Også her skal der være mindst en centimeter fri til kanten, så wrappen kan rulles rigtigt.
  4. Og til sidst fordeles creme fraichen henover det øvrige fyld. Og så er wrappen færdig

Tip: Hvordan ruller man en wrap? Sådan lykkes det!  

Fold tortillaens højre og venstre side et par centimeter ind over fyldet, og rul den sammen fra en af de åbne sider. De sammenfoldede sider udgør den øverste og nederste lukning. På den måde undgår du, at saucen løber ud, og at indholdet glider væk. 

For en sikker transport af de lækre wraps er den selvklæbende Toppits® husholdningsfilm virkelig praktisk. Den fleksible specialfolie med 3 lag smyger sig optimalt om indholdet og kan bevare fødevarens smag og næringsstoffer i lang tid. På den måde holder du din køletaske ren og din wrap frisk. 

Hvis du vil have mere inspiration til et festmåltid, som kan indtages på stranden eller i parken, så finder du flere gode tips i vores magasinartikel "Den perfekte picnic!"

God fornøjelse i køkkenet!

Vegansk wrap – den perfekte snack at tage med på varme dage. Sikker pakket ind i Toppits® Husholdningsfilm.

Lignende opskrifter

Grøntsagsfad 20.08.2020

Vegatarisk, farveglad og friskt fad med ovnbagte grøntsager

En lækker og varmende fiskesuppe - der faktisk er nem at lave

Punktligt til international chokoladedag har vi en særlig opskrift til alle slikmunde derude: veganske appelsin-chokoladetrøfler. Smelter blødt indeni og er omgivet af sprød mørk chokalade på ydersiden - ganske enkelt uimodståelige!