Startside > Opskrift > Hjemmelavet bouillon af grøntsagsrester
print

Hjemmelavet bouillon af grøntsagsrester

Stop madspildet, nu genanvender vi. Sådan laver du din egen bouillon af grøntsagsrester.

Kender du det? Når du tilbereder dine grøntsager, har du mange rester, som skal smides væk? Skræller og alt for store endestykker lander i skraldespanden? Vores holdning: Det er slet ikke nødvendigt. Du kan nemlig også nemt genanvende resterne – til en hjemmelavet grøntsagsbouillon eller et bouillonkoncentrat – i stedet for at købe det i en butik. Vi viser dig, hvordan du gør.

Forberedelse
30 min + 3,5 h kogning
Vanskelighed

Anbefalede produkter

Forberedelse

Saml dine grøntsagsrester, og frys dem ned som en bæredygtig basis for din grøntsagsbouillon

Let genanvendelse af rester

Inden din grønne skraldespand bliver overfyldt, har vi et forslag til dig: Frys dine grøntsagsrester ned. Når de er dybfrosne, øges deres holdbarhed – og de er snart hovedingrediensen i din hjemmelavede bouillon. Du vil helt sikkert snart opdage nye og spændende sammensætninger af dine grøntsager. Og med garanti får du en alsidig og lækker suppe! Disse rester er særligt velegnede:

  • Stængler og blade fra krydderurter
  • Stokke fra svampe
  • Skræl og rodstykker fra: fenikkel, porre, løg, selleri, gulerødder, pastinak, persillerod, forårsløg, frisk hvidløg
  • Skræl og de yderste blade fra milde kåltyper som: savojkål og glaskål
  • Majskolbe
  • Grønt fra: gulerod, bladselleri, knoldselleri, blomkål

Indsamling af grøntsagsrester

Det kan godt tage et par uger, før du har samlet nok rester sammen. Det er smartest at opbevare resterne i Toppits® SafeLoc® til 3 liter – de er store nok. Desuden er posen superlet at åbne og lukke, igen og igen.

Ingredienser til klar grøntsagsbouillon

  • 1,5 kg frosne grøntsagsrester 
  • 3 l vand
  • 1 spsk. salt
  • Evt. tørrede krydderurter

Tilberedning af klar grøntsagsbouillon

Fyld grøntsagsresterne, saltet og krydderurterne i en stor gryde, og hæld vandet i.

Giv grøntsagsresterne et opkog med låg på gryden. Lad dem derefter simre ved lav temperatur i ca. 3 timer.

Nu hælder du bouillonen gennem en si, og trykker grøntsagerne godt ud. Den sigtede grøntsagsbouillon kan du lade koge igen i ca. 20 minutter.

Brug grøntsagsbouillonen med det samme, eller fyld den i en SafeLoc® 1l frysepose.

Ingredienser til bouillonkoncentrat

  • 1,5 kg frosne grøntsagsrester 
  • 175 ml vand
  • 350 g salt
  • Evt. tørrede krydderurter

Tilberedelse af bouillonkoncentrat

Skær grøntsagerne i små stykker, og fyld dem i en gryde sammen med salt og vand.

Lad bouillonen koge i 15 minutter, til grøntsagerne er møre.

Purér derefter grøntsagerne, og fyld massen i Toppits® isterningeposer.

Vælg den passende opbevaring til grøntsagerne, den klare bouillon og bouillonkoncentratet

Forberedelserne til din hjemmelavede grøntsagsbouillon eller bouillonkoncentratet starter allerede med valget af den rigtige frysepose. Vi hjælper dig.

Store mænger – klar grøntsagsbouillon

Er din bouillon færdig? Fint, så skal den fryses ned og konserveres. Hvis du ofte har brug for større mængder – til en risotto eller klar suppe – så kan du bruge SafeLoc® 1l.

Små mængder – bouillonkoncentrat

Har du kun brug for en terning af dit hjemmelavede bouillonkoncentrat en gang imellem? Vores løsning: Toppits® isterningeposer. Så kan du efter behov hente en isterning eller to i fryseren. Det er da praktisk!

Lignende opskrifter

Ren og let grillnydelse

Sød, varm og uimodståelig god!