Startside > Opskrift > Helt uden ovn: Pizza i pande
print

Helt uden ovn: Pizza i pande

Vi er enige: Pizza er altid et hit! Og hvis du ikke har en ovn til rådighed, eller hvis du ikke gider at vente på forvarmning og bagning, så kan du lave en lækker pizza direkte i en pande.

Pizza har noget kulinarisk lækkert over sig, og det er elsket mad overalt. Det smager skønt og er super til at undgå madspild og til genbrug af rester. For uanset hvad du har i køleskabet, så egner meget af det sig til at komme på en pizza. At lave en ægte italiensk pizza er en kulinarisk videnskab, og derfor vil vi forenkle det en smule og prøve noget nyt: en pan pizza. Foruden de grundlæggende ingredienser, som du skal bruge til din pan pizza, så skal du også bruge en stor pande med låg. Du skal ikke bruge en ovn, en airfryer, et bål eller andet end en pande!

Vi viser dig, hvordan du laver en pan pizza med masser af smag!

Ingredienser

til 4 portioner
21  g gær (frisk)
250  ml vand (lunkent)
1  tsk sukker
500  g hvedemel
4  spsk. olivenolie
1  dåse tomatpuré
200  gram champignoner
   salt
   oregano
   hvidløg
   basilikum
   pinjekerner
Forberedelse
45 min
Vanskelighed

Forberedelse

Tilberedning:

Trin 1:

Gæren smuldres i en skål. Vandet hældes i, og der røres godt rundt, indtil gæren er helt opløst.

Trin 2:

Tilsæt sukker, mel, salt og olivenolie, og ælt det hele til en glat dej.

Trin 3:

Lad din pizza dej hvile i ca. 30 minutter overdækket med et viskestykke.

Trin 4:

Imens varmes tomatpuré op med oregano, hvidløg og basilikum, og champignonerne steges i lidt olie.

Trin 5:

Efter en halv times hævning deles din pizza dej i fire lige store stykker, og af hvert stykke formes en pizzabund, der svarer til størrelsen på din pande.

Trin 6:

Nu  kommer du den ene af de fire pizzabunde i panden. Sæt låget på, og bag pizzadejen jævnt i 7 minutter på begge sider. Efter behov skrues der ned for varmen, så bunden ikke bliver brændt.

Trin 7:

Kom tomatsaucen på pizzaen. Til sidst kommes de stegte champignoner og pinjekerner på eller dine valgfri ingredienser – et voilà!

Nu er din veganske pan pizza færdig! Du kan også prøve forskellige toppings, så du kan undgå madspild ved at få brugt tingene i køleskabet. De ingredienser, der er hurtige at tilberede, egner sig bedst til pan pizza, men du kan også forstege andre ingredienser, inden du kommer dem på din pizza. Din kreativitet i køkkenet kan altså få frit spil!

På vores website finder du desuden yderligere nyttige tips og tricks til at fryse og konservere forskellige typer mad. Vi fortæller dig fx, hvordan du kan fryse nødder ned korrekt, eller hvordan du laver bagt cheesecake.

Lignende opskrifter

Brændte mandler 10.11.2020

Sprød, sød, et strejf af kanel og utroligt lækkert

Lige så overraskende som lækker: Lav din egen veganske chokolademousse med kikærtevand (også kaldet aquafaba).

Delt glæde er dobbelt glæde: brydebrød perfekt til picnic og til middage