Genvinding som en del af den cirkulære økonomi
Tre faktorer er særligt vigtige for at kunne sikre genvinding som en vigtig del af den cirkulære økonomi: fremskridt inden for genvindingsteknologi, mulighed for hensigtsmæssig sortering og bortskaffelse samt korrekt håndtering af de brugte materialer, så de ikke mister værdi. Som producent har vi mest indflydelse på den sidste del, og vi arbejder derfor særligt intensivt på at øge genanvendeligheden af vores egne produkter.
Genanvendelige materialer
Om et produkt er genanvendeligt eller ej, afhænger af, hvilke materialer der er anvendt til fremstillingen af det. Jo renere materialet er, desto nemmere er det at genvinde. Det gælder eksempelvis den aluminium, vi anvender i vores aluminiumsfolie. I forbindelse med mange plasttyper er det dog lidt mere kompliceret. Plast kan i grove træk inddeles i tre grupper:
Genbrug af plast
Den første gruppe er plast, som er nem at sortere og genvinde, og som derfor også er den type, der anvendes mest.
Teoretisk set kan plasten i den anden gruppe genvindes, men eftersom der kun findes små mængder af denne type, genvindes den ikke. Den tredje gruppe er plast, som på grund af dens kemiske og fysiske egenskaber på nuværende tidspunkt ikke kan genvindes. Derfor er det kun den første gruppe plast, der kaldes genanvendelig.
Genbrug hos Toppits®
Et eksempel på den første type plast er materialet i vores plastfolie. Visse plastfolier består af flere lag, som enten kan være svære at genvinde, eller som er fremstillet af ikke-genanvendelige plasttyper. Toppits® plastfolie er fremstillet af polyethylen, som er en meget genanvendelig plasttype, der kun kræver få tilsætningsstoffer.
Vi arbejder løbende med at øge andelen af plastprodukter, som er nemme at sortere og genvinde, i vores sortiment. Samtidig stræber vi også efter at mindske andelen af plast, som er svær at genvinde, og det gælder naturligvis også andre svært genanvendelige materialer, der anvendes i vores produkter. På denne måde vil vi fremme den cirkulære økonomi og bidrage til, at færre værdifulde råmaterialer afbrændes eller deponeres.
Genbrug af aluminiumprodukter
Alle Toppits® aluminiumsprodukter er 100% genanvendelige, fordi det brugte aluminium er autentisk og ikke forurenet med andre materialer. Da aluminium er et meget værdifuldt materiale, er indsamling og genanvendelse af aluminium meget vigtigt. Ikke kun for den cirkulære økonomi, men også fra et økonomisk synspunkt. Derudover kan brug af genbrugsmateriale spare meget energi i forhold til nyt aluminium.
Ved bortskaffelse af aluminium bedes du tænke på dette:
- Pres din alufolie eller aluminiumsbakke sammen: på denne måde kan materialet lettere sorteres.
- Spørg dit lokale affaldshåndteringsfirma for den bedste måde at bortskaffe dine produkter på.
- Stærkt forurenet materiale (fx helt dækket af madrester) skal bortskaffes i restaffaldet.
Hvordan kan du bidrage til vores genvindingsprocesser?
Du kan også bidrage til vores genvindingsarbejde. Korrekt bortskaffelse og sortering af vores produkter efter brug er lige så vigtigt som anvendelse af genanvendelige materialer i produktionen. De forskellige lande i Europa har forskellige retningslinjer for sortering og bortskaffelse af affald. Hvert land håndterer genvinding på sin egen måde. For at finde ud af, hvad der gælder, dér hvor du bor, skal du kontakte din lokale genbrugsstation eller kommune. De kan komme med anbefalinger vedrørende genvinding, så du kan kassere vores produkter på en sådan måde, at mest muligt genvindes.