Nænsom tilberedning og opbevaring af mad
Der er mange forskellige fordele ved at bruge aluminiumsfolie i køkkenet – og mange anvendelsesområder. Maden kan tilberedes nænsomt i aluminiumsfolie, uanset om det er fisk, kød eller grillede grøntsager. Takket være Toppits® aluminiumsfolie kan retten tilberedes perfekt, og mange af de næringsstoffer, der ville gå tabt uden folien, bevares.
Aluminiumsfolie er også velegnet til opbevaring af mad: Ved at dække skålen med eller pakke maden ind i aluminiumsfolie bliver maden ikke tør, og en større del af næringsstofferne bevares. Maden holdes frisk i længere tid, og du slipper for at smide mad ud for tidligt.
Til trods for at aluminiumsfolie er en alsidig og uundværlig hjælp i køkkenet, er der nogle ting, du skal have styr på, når du anvender dette allround-produkt.
Undgå aluminium ved tilberedning af syrlig og salt mad
Når du tilbereder syrlig eller salt mad ved brug af aluminiumsfolie, er der visse ting at huske.
Hvis denne type mad kommer i kontakt med aluminiumsfolie, kan folien blive synligt misfarvet, og der kan også frigives aluminium fra folien. Det kan betyde, at mere aluminium end normalt overføres til maden.
Til trods for at aluminium er naturligt forekommende i mange levnedsmidler, kan et for stort indtag af metallet være usundt.
Når du opbevarer eller laver mad med aluminiumsfolie, skal du være sikker på, at den ikke er salt eller syrlig. For eksempel bør du ikke anvende aluminiumsfolie, når du tilbereder fisk, som er dækket med et lag citronsaft.
Når du tilbereder kød eller grillede grøntsager, skal du salte maden, efter at den er grillet. Så kan du trygt spise den uden at bekymre dig om eventuelle sundhedsfarer.
Toppits® plastfolie er et godt alternativ til aluminiumsfolien, når du vil opbevare salt eller syrlig mad sikkert og frisk.
Hvor meget aluminium kan optages, uden at det bliver farligt eller skadeligt?
Men spørgsmålet er: Hvor meget aluminium kan kroppen optage, før det er skadeligt?
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed anbefaler, at der indtages højst 1 milligram aluminium om ugen per kilo legemsvægt. Hvis du vejer 70 kilo, må du derfor ikke indtage mere end 70 mg aluminium om ugen.
For at denne mængde aluminium kan frigives fra aluminiumsfolien, skal den have været i kontakt med salte eller syrlige levnedsmidler, fordi disse stoffer kan skabe kemiske reaktioner. Hvis du undgår disse levnedsmidler, kan du trygt fortsætte med at bruge aluminiumsfolie til madlavningen.
Alle andre madvarer kan opbevares og tilberedes sikkert i aluminiumsfolie, da de ikke frigiver skadelige mængder aluminium fra folien. Der er derfor ikke noget, der fremover bør afholde dig fra at opbevare og lave god mad i aluminiumsfolie.